Fra Lokal Journalen onsdag d. 7. januar 2009
IDRÆT
Skovdalens Gymnastikforening og Løkkemarkskolens Forældreforening har modtaget støtte fra Kulturministeriet og Velfærdsministeriet på 60.000 kr. til indsats på lokalt plan med sundhedsfremmende foranstaltninger for børn og unge i Uggerslev og omegn.
Pengene skal bruges til Idrætsprojekt SOS, som står for Samvær, Oplevelse og Succes.
Lokal indsats
Et samarbejde mellem foreninger og ønsket om at gøre noget lokalt for børn og unge er baggrunden for ansøgningen til Kulturministeriets og Velfærdsministeriets pulje til Idræt for vanskelligt stillede børn.
Med fokus på gode oplevelser og samvær med masser af succes tager projektet et positivt afsæt, som er vigtigt for børn og unge som af den ene eller anden grund ikke ønsker at deltage i fysiske aktiviteter.
- S-O-S skal ikke være endnu et slankeprojekt med en formanende finger overfor børn og forældre. S-O-S sætter fokus på det legende, sjove og bevægende sammen med børnene og de unge, lyder det fra initiativtagerne.
- Set i lyset af de markante ændringer i børn og unges idrætsvaner og deltagelse i fysiske aktiviteter samt de sundhedsmæssige opgaver og udfordringer der er forbundet hermed, ønsker vi at tage initiativ til nye indsatser på lokalt plan. Med støtte fra Kulturministeriets og Velfærdsministeriets pulje til blandt andet overvægtige børns tilgang til idræt sætter vi en række indsatser i gang i 2009. Motionsdage og foredragsaftener vil være en del af de aktiviteter der vil finde sted i et samarbejde mellem lokale foreninger og den lokale skole.
Svært at være alsidig
- Som forening i landzone kan det være svært at give børn og unge et alsidigt tilbud for at dyrke idræt og motion. Dels er udbuddet begrænset, dels kan det være svært at fastholde børn og unges interesse og lyst til motion og idræt. Med en lokal forankring og synlighed ønsker vi at give et bidrag i forhold til idræts- og sundhedsområdet i et samarbejde mellem Løkkemarkskolens SFO og Løkkemarkskolens Forældreforening.’ fortæller Helle Chopart fra Skovdalens Gymnastikforening.
- Flere og flere børn bliver overvægtige og overvægtsproblematikken fylder mere og mere i medierne. Et tema som ofte bliver vendt og diskuteret blandt forældre på forældremøder i skoleregi.
Desuden ønsker vi, at forældre også tager et ansvar i forhold til at skabe bevægelsesfremmende rammer for deres børn. Her vil forældreforeningen være med til at sætte fokus på forældregruppen og de muligheder der er for børn ved at deltage i et fællesskab med fokus på bevægelse og aktivitet.’ udtaler formand Brigit Følster for Løkkemarkskolens Forældreforening.
mandag den 19. januar 2009
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar