Fra Lokal Journalen onsdag d. 7. januar 2009
IDRÆT
Skovdalens Gymnastikforening og Løkkemarkskolens Forældreforening har modtaget støtte fra Kulturministeriet og Velfærdsministeriet på 60.000 kr. til indsats på lokalt plan med sundhedsfremmende foranstaltninger for børn og unge i Uggerslev og omegn.
Pengene skal bruges til Idrætsprojekt SOS, som står for Samvær, Oplevelse og Succes.
Lokal indsats
Et samarbejde mellem foreninger og ønsket om at gøre noget lokalt for børn og unge er baggrunden for ansøgningen til Kulturministeriets og Velfærdsministeriets pulje til Idræt for vanskelligt stillede børn.
Med fokus på gode oplevelser og samvær med masser af succes tager projektet et positivt afsæt, som er vigtigt for børn og unge som af den ene eller anden grund ikke ønsker at deltage i fysiske aktiviteter.
- S-O-S skal ikke være endnu et slankeprojekt med en formanende finger overfor børn og forældre. S-O-S sætter fokus på det legende, sjove og bevægende sammen med børnene og de unge, lyder det fra initiativtagerne.
- Set i lyset af de markante ændringer i børn og unges idrætsvaner og deltagelse i fysiske aktiviteter samt de sundhedsmæssige opgaver og udfordringer der er forbundet hermed, ønsker vi at tage initiativ til nye indsatser på lokalt plan. Med støtte fra Kulturministeriets og Velfærdsministeriets pulje til blandt andet overvægtige børns tilgang til idræt sætter vi en række indsatser i gang i 2009. Motionsdage og foredragsaftener vil være en del af de aktiviteter der vil finde sted i et samarbejde mellem lokale foreninger og den lokale skole.
Svært at være alsidig
- Som forening i landzone kan det være svært at give børn og unge et alsidigt tilbud for at dyrke idræt og motion. Dels er udbuddet begrænset, dels kan det være svært at fastholde børn og unges interesse og lyst til motion og idræt. Med en lokal forankring og synlighed ønsker vi at give et bidrag i forhold til idræts- og sundhedsområdet i et samarbejde mellem Løkkemarkskolens SFO og Løkkemarkskolens Forældreforening.’ fortæller Helle Chopart fra Skovdalens Gymnastikforening.
- Flere og flere børn bliver overvægtige og overvægtsproblematikken fylder mere og mere i medierne. Et tema som ofte bliver vendt og diskuteret blandt forældre på forældremøder i skoleregi.
Desuden ønsker vi, at forældre også tager et ansvar i forhold til at skabe bevægelsesfremmende rammer for deres børn. Her vil forældreforeningen være med til at sætte fokus på forældregruppen og de muligheder der er for børn ved at deltage i et fællesskab med fokus på bevægelse og aktivitet.’ udtaler formand Brigit Følster for Løkkemarkskolens Forældreforening.
mandag den 19. januar 2009
onsdag den 14. januar 2009
Gårdbesøg torsdag d. 4. juni
Styregruppen afholdt endnu et planlægningsmøde i tirsdags, hvor diverse problemstillinger blev drøftet. Oplægget indtil videre er et arrangement, hvor alle skolens elever besøger 3 lokale gårde. Det drejer sig om Kurt Simonsen, Jens Bo og Vibeke & Lars Nielsen som vil åbne dørene for et gårdbesøg. Planen er forløbig at fordele børnene på tværs af klasserne og lade dem dele en fælles oplevelse omkring det at se et moderne landbrug med dyredrift.
Hvorfor gårdbesøg
Det er oplagt tage afsæt i lokalområdet, når der skal planlægges en forældredag på skolen.
Den lokale landmand er den bedste til at fortælle om det moderne landbrugs produktion og vilkår. Det er også mere spændende og nærværende for børnene, når de på en gård med egne øjne oplever forholdene og får en god snak med landmanden. Ja, og oplever dyrene på nært hold og de mange andre spændende ting, der er på en gård.
Forældredag
Næste skridt bliver at få forældrene på banen og gerne fra hver klasse. Ellers bliver det svært at få dagen til at hænge sammen. Derfor skal vi have en forhåndstilmelding rimeligt hurtigt, hvilket vi ikke regner med bliver noget problem. Styregruppen laver en flyers som eleverne tager med hjem og så regner vi hurtigt der kommer tilbagemeldinger. Ellers må vi have kontaktforældrene på banen.
Fondssøgning
I forbindelse med dagen har vi søgt midler ved Fioniafonden og håber selvfølgelig på et positivt svar. Har du en god ide til hvordan der kan rejses midler, vil vi meget gerne hører fra dig. Det gør også det hele lidt nemmere, når vi er flere til at komme med input. Hellere en hånd for meget end for lidt.

tirsdag den 6. januar 2009
60.000 kroner til overvægtige børn
Fra Ugeavisen Nordfyn d. 6.12.2008
Nyt idrætsprojekt for overvægtige børn får støtte af Kulturministeriet
UGGERSLEV:
I Forældreforeningen på Løkkemarkskolen har man fået en god idé. Sammen med Skovdalens Gymnastikforening vil de nemlig skabe et alternativ til de mere traditionelle idrætsgrene som fodbold og håndbold, så også de overvægtige børn kan være med. Den idé er nu blevet præmieret med 60.000 kroner.
- Det er ikke alle der går op i håndbold og fodbold, siger Simon Vaaben, der er kasserer i Løkkemarkskolens Forældreforening.
- I dag skal man nærmest have det rigtige tøj for at gå til fodbold. I gamle dage gik vi bare ud på gaden og legede.
- Det er back to basis det her, siger Simon Vaaben. Han har ofte fået at vide til forældremøderne på skolen, at flere børn spiste for usundt og var overvægtige. Derfor ville han sammen med forældreforeningen gå nye veje og skabe et inkluderende miljø for overvægtige børn.
- Blandt andet motionsløb og børn- og forældregymnastik. Motion behøver ikke altid at være fodbold og håndbold, mener Simon Vaaben. Det er dog ikke kun overvægtige børn, der kan være med. Der skal være plads til alle.
- Det vigtigste er, at vi har fået midler til at skabe et samarbejde mellem skole, SFO og gymnastik.
- Vi har fået pengene, fordi vi er gået nye veje, siger Simon Vaaben.
Visse børn ikke med
Også i Skovdalens Gymnastikforening er der glæde at spore over pengene.
- Vi kan se, at der er visse børn, vi ikke får med. Nu kan vi også ramme de børn, siger Helle Chopart fra foreningen. Hun forestiller sig, at pengene blandt andet skal bruges til at arrangere motionsdage og foredrag for børn og forældre.
- Nu skal vi finde ud af, hvordan flest muligt får glæde af pengene, siger hun og fortæller, at det burde ligge fast i midten af januar.
De 60.000 kroner er en del af en pulje på knap 40 millioner kroner, som Kulturministeriet uddeler til projekter, der får udsatte børn til at dyrke idræt.
Jeppe Nybye

Abonner på:
Opslag (Atom)