
Fin omtale af idrætsprojektet S O S i ugeavisen Nordfyn tirsdag d. 7. april. 2009. Det er vigtigt for et lokalt projekt med positiv omtale i pressen, især med et samarbejde mellem skole, gymnastikforening og forældreforening. Forældreforeningen er glad for den synlighed i lokalsamfundet omtalen vil give. Nedenstående tekst er fra Ugeavisen Nordfyn.
SAMMEN KAN VI UDRETTE MEGET
Sådan lyder den tanke der ligger bag samarbejde mellem gymnastikforening og skole
GYMNASTIK: Gennem flere år har Løkkemarkskolen i Uggerslev og Skovdalens Gymnastikforening haft et tæt samarbejde, og dette samarbejde er nu yderligere styrket. I december 2008 søgte gymnastikforeningen, skolefritidsordningen og forældreforeningen nemlig Kulturministeriet om penge fra en pulje til idrætsprojekter, og ansøgningen har udløst 60.000 kroner.
Pengene skal bruges, så flest muligt får glæde af dem, og blandt ideerne er en aktiv eftermiddag først i SFO og senere i gymnastiksalen, ligesom der planlægges fælles motionsdage i forbindelse med efterårsferien.
- En anden ide er, at nogle af skolens ældste elever sendes på kursus hos Legepatruljen, hvor de bliver "uddannet" til at sætte lege i gang i skolegården, oplyser formanden for Skovdalens GF, Helle Chopart.
- Sammen kan vi udrette meget og være med til at udvikle Uggerslev og omegn til et aktivt og tiltrækkende område med mange gode muligheder. Det ville være svært for gymnastikforeningen alene, slutter Helle Chopart.
Jørgen Halkjær - Ugeavisen Nordfyn
Ingen kommentarer:
Send en kommentar